Jeg tror, de fleste mennesker kender følelsen af, at man burde have handlet eller prioriteret anderledes i en given situation. Sådan har jeg haft det med videregående uddannelse.
Fravalgte den lange videregående uddannelseJeg havde i sin tid lidt for meget energi og uro til at satse på en lang teoretisk uddannelse. Jeg forsøgte kræfter med både Ingeniør- og HD-studiet som helt ung, men havde svært ved at relatere det til min virkelighed på det tidspunkt. Jeg valgte i stedet at gennemføre et lærlingeforløb som handels- og kontorelev i Kuwait Petroleum. Et udlandsophold som servicechef i rejsebranchen, relevante kurser og forskellige jobfunktioner i Danmark udgjorde i en del år min kompetenceudvikling.
Mødet med erhvervsakademietAmbitionerne rakte dog længere, og de svære år i dansk økonomi har skærpet uddannelseskravene på arbejdsmarkedet. Jeg valgte derfor at undersøge mulighederne for en anerkendt uddannelse, som kunne hænge sammen med familieliv og fuldtidsjob. Her fandt jeg de merkantile uddannelser ideelle, da man her har mulighed for at vælge linje efter relevans og interesse. Udover at man kan vælge at tage ét fag ad gangen, er omkostningen for de fleste overskuelig, uanset om det er dig selv, din virksomhed eller A-kasse, der skal finansiere forløbet.
At vælge uddannelse som voksenNok har jeg flere gange fortrudt, at jeg ikke havde horisont og ro til at gennemføre en videregående uddannelse som 19-årig. Til gengæld har jeg nu formået at vælge med hjertet og med afsæt i den livs- og erhvervserfaring, jeg har med mig i dag. På den baggrund har jeg opnået et flot resultat og gennemgået et godt forløb, der gav mening. At tilegne sig viden bliver aldrig for sent, hvad enten man er motiveret af faglige ambitioner, eller man som menneske blot ønsker at udvide horisonten. Man oplever derfor også en mangfoldighed i netværket på de merkantile uddannelser, hvilket giver anledning til tværgående og givende kommunikation.
Hvad skal der ske i fremtiden? 
Her som 40-årig har jeg netop afsluttet en Akademimerkonom i Ledelse. Det har for mig været et meget spændende og berigende forløb, der har øget min selvindsigt og samtidig gjort mig nysgerrig nok til at ville vide mere. Det ligger derfor allerede i planerne at fortsætte med en overbyggende uddannelse. Med det i bagagen tror jeg, at det er muligt for mig at gøre en forskel i min hverdag i Scandlines samt i mit møde med mennesker generelt.
Nanna Rosenvinge Vibede Indkøber, Scandlines (Akademimerkonom v. ZBC 2011)
Der er flere historier du kan læse
|